Ny bog på vej: Derfor er det afgørende, at vi forstår Kina nu

19. marts 2026

Af Anne-Mette Barfod

Kina bliver kaldt Riget i Midten, men for mange af os er det en kultur, som vi ikke rigtig kender og forstår. Det har professor i kinastudier, Kjeld Erik Brødsgaard, og jeg sat os for at ændre med bogen Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden. Den udkommer den 20. april på Gads Forlag, og for mig som forskningsformidler har det været en øjenåbner.

Samarbejdet udspringer af en fælles ambition om at bygge bro mellem forskning og offentlighed og gøre den nyeste viden om Kina tilgængelig for politikere, journalister, erhvervsfolk og et bredere publikum, så vi – som kineserne – kan træffe kloge og langsigtede beslutninger på et oplyst grundlag. 

Professor Kjeld Erik Brødsgaard har stået i spidsen for det EU-finansierede forskningsprojekt 'China Horizons – Dealing With a Resurgent China' (2022-2025) med et budget på cirka 29 millioner kroner. Her har nogle af Europas førende Kinaforskere samarbejdet om at styrke Europas strategiske viden om Kinas politiske, økonomiske og globale rolle. Investeringen er et tydeligt signal om, hvor nødvendigt, det er, at vi forstår Kinas udvikling, så vi kan spille vores kort rigtigt - og undgå misforståelser, som dengang i 1793,, da Lord George Macartney besøgte Qianlong-kejseren. Du får her et lille uddrag af bogen, som fortæller, hvor galt det kan gå, når vi som mennesker møder hinanden uden at forstå hinandens kulturer. 

Da Kina og Storbritannien talte forbi hinanden

I 1793 sendte Storbritannien en diplomatisk delegation til Kina, ledet af Lord George Macartney. Formålet var at etablere handels- og diplomatiske forbindelser med det kejserlige Kina. Valget af Macartney var ikke tilfældigt. På samtidige malerier ses han som en elegant herre i en velsiddende fløjlsjakke med gyldne broderier, silkefor, knæbukser, hvid kravat og en brokadevest, alt sammen suppleret med ordensbånd, dekorationsmedaljer og en bred, trekantet hat. Hans fremtoning signalerede britisk værdighed og høj rang og var nøje udvalgt for at imponere kejserhoffet.

Macartney fik foretræde for Qianlong-kejseren, men trods al sin elegance og diplomatiske forberedelse blev han høfligt, men klart afvist. Kejseren mente, at Riget i Midten allerede havde alt, hvad hjertet kunne begære. Han så derfor hverken grund til at indgå handelsaftaler eller etablere diplomatiske forbindelser med England. I hans øjne var Macartneys mission ikke en forhandling mellem ligeværdige parter, men snarere en form for hyldest til kejseren. En form for underkastelse. Situationen blev ikke bedre af, at Macartney nægtede at udføre den traditionelle ”kowtow”, hvor man knæler og bøjer hovedet til jorden i respektfuld underdanighed. Det blev opfattet som manglende ydmyghed, og han måtte forlade det kejserlige paladsområde med uforrettet sag.

Afvisningen fik langsigtede konsekvenser. Den blev begyndelsen på et spændingsforhold mellem Kina og Storbritannien, som kulminerede med Opiumskrigene i midten af 1800-tallet. Macartneys mission er et tydeligt eksempel på, hvordan kulturelle og politiske misforståelser kan opstå mellem nationer med vidt forskellige verdenssyn og traditioner. Den mislykkede mission viser også, hvordan manglende gensidig forståelse – på begge sider – kan føre til konflikt og ryste den globale magtbalance.

Forstår vi Kina godt nok i dag?

Historien er over 200 år gammel. Alligevel genkender vi mønstrene i dag. Derfor må vi stille os selv spørgsmålet:

Forstår vi Kina godt nok?

For vores egen skyld er det vigtigt, at vi hverken glorificerer eller fordømmer Kina, men tager de realistiske briller på. Kina er i dag i færd med at redefinere sin rolle i verden – politisk, økonomisk og teknologisk - og dermed er Xi Jinping på mange måder arkitekten bag en ny verdensorden.

I en tid, hvor også USA under Donald Trump har vist, hvor uforudsigelig selv nære allierede kan være, bliver behovet for dybere indsigt endnu mere tydeligt. Verden er ikke én fortælling, men flere, der krydser hinanden.

Xi Jinpings Kina – arkitekten bag en ny verdensorden åbner døren til et Kina, hvor vi møder kejsere, enkekejserinder, revolutionære og visionære mænd og kvinder, men også Xi Jinping, som er blevet kaldt den nye kejser af Kina. Vores ambition er at give et nuanceret og levende  indblik i de kulturer og globale dynamikker, der former den nye verdensorden for os selv, men også for vores børn og børnebørn.

George Macartney fik i 1793 foretræde for Qianlong-kejseren, men trods al sin elegance og diplomatiske forberedelse blev han høfligt, men klart afvist. Kejseren mente, at Riget i Midten allerede havde alt, hvad hjertet kunne begære.

Foto: Wikimedia Commons

I Qianlong-kejserens øjne var Macartneys mission ikke en forhandling mellem ligeværdige parter, men snarere en form for hyldest til kejseren.

Foto: Wikimedia Commons