Den 7. marts 2025 udkommer bogen 'Overskud - økonomernes vej til det frie og lige liv' på forlaget Lindhardt & Ringhof. Jeg har skrevet den sammen med økonomiprofessor Nina Smith om hendes forskning
Nina Smith har med et glimt i øjet kaldt kvinder for en ”underskudsforretning”. Med denne bog ønsker vi at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for sig selv og for staten.
Gennem Nina Smiths forskning, tal og analyser dykker vi ned i, hvordan kvinder kan opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv. Og hvordan vi kan bryde fri af de kønsroller og samfundsskabte forventninger, der stadig hæmmer os og stresser os.
I bogen afliver vi myter, bryder tabuer og stiller de nødvendige spørgsmål: Hvordan undgår vi at blive fanget i deltidsfælden? Hvordan kan vi fremtidssikre velfærdssamfundet? Hvordan kan vi sikre, at vi får det økonomiske overskud, vi fortjener? Og hvordan kan vi undgå at føle, at vi skal kæmpe en daglig kamp mod uret blot for at overleve?
8. februar 2025: Når forskere deler deres indsigt, bidrager deres viden til at forme samfundet. Samtidig er forskning et stærkt bolværk mod fake news, misinformation og forsimplede sandheder, der florerer både på de sociale medier og i den offentlige debat.
Copyright: Anne-Mette Barfod 2025