METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 15

Kvinder er for usynlige og bliver stigmatiseret i mediebilledet

Mette Schak Dahlmann har om nogen taget medierne med storm, og på den måde har uddannelsen til ’Kvindelig meningsdanner’ været en god investering. Når vi ser på mediebilledet, mangler der i høj grad kvinder, og kun hver fjerde nyhedskilde er en kvinde. Værre ser det ud, når det gælder eksperter.

”En rigtig ekspert er fortsat en hvid, midaldrende mand fra Københavnsområdet.” Det fremgår af en liste over de 50 mest citerede ekspertkilder, som Infomedia har lavet for DM Akademikerbladet. I et interview[ii] i bladet bragt februar 2021 påpeger adjunkt Christoph Ellersgaard fra CBS, at der er en omkostning forbundet med at stå frem som kvinde, som mænd ikke oplever i nær samme grad.

”Mine kvindelige kolleger modtager et vognlæs af perfide angreb på de sociale medier, som mænd ikke kommer i nærheden af at opleve. Det er ikke alle, der synes, det er prisen værd, eller kan holde til daglige digitale tilsvininger.”

Ifølge lektor og medieforsker Hanne Jørndrup bliver de kvindelige eksperter overset. Til gengæld er de overrepræsenterede, når medierne skal skrive hverdagshistorier.

”Det passer ikke, når medierne siger: ”Vi spejler bare verden.” Det står faktisk ofte værre til med kønsuligheden i pressen end i verden …. Fordelingen bliver først mere ligelig, når medierne bliver mere bevidste om kildevalg og langt mere selvkritiske,” påpeger medieforskeren i Djøfbladet.

En optælling, som Forskerforum har foretaget, viser, at mænd udgør langt den største del af forskerne på de såkaldte ekspertlister. Det er lister, som universiteterne offentliggør til hjælp for journalisterne, når de hurtigt skal finde en ekspert, der ved noget om corona, folketingsvalg eller noget helt tredje.

På Aarhus Universitet er 22 procent af eksperterne på universitetets liste kvinder, og på Københavns Universitet er kvindeandelen 30 procent. Selv på Syddansk Universitet, der brander sig som et verdensmålsuniversitet, er kun 26 procent af eksperterne kvinder. Netop kønslighed er ellers det femte ud af FN’s 17 verdensmål.

Det svenske analysefirma Prognosis har kodet en såkaldt Gender Equality Tracker, som hvert femte minut støvsuger danske artikler efter navne og pronominer som han, hende, hun, ham, hendes, hans osv. Tallene viser, at hver gang et dansk medie omtaler 100 mennesker, er kun 33 procent af dem kvinder.

En analyse gennemført af Carnegie Mellon University i 2020 viser samtidig, at det danske sprog får en trist førsteplads blandt 25 lande, når det gælder kønsstereotypt sprogbrug. Ifølge forskerne kan kønsstereotypt sprog påvirke vores opfattelse af køn, vores adfærd og vores karrierevalg. Således har forskerne fundet en sammenhæng mellem en kønsstereotypt sprog og andelen af kvinder i STEM – science, technology, engineering, mathematics. Helt konkret undersøgte forskerne bag studiet, Molly Lewis og Gary Lupyan, kønnede ord som ’brandmand’ og ’sygeplejerske’. Samtidig analyserede de, hvilke ord der forekommer i sammenhæng med ordet ’kvinde’ og ordet ’mand’. Ordet ’kvinde’ er ifølge analysen ofte associeret med ord som ’hjem’, ’børn’, ’familie’, mens ordet ’mand’ ofte er associeret med ord som ’arbejde’, ’karriere’ og ’business’.

Listen over de mest kønsstereotype sprog ser ud som følger, og det er ikke en ligefrem en liste, vi kan være stolte af:

1. Dansk
2. Tysk
3. Norsk
4. Hollandsk
5. Rumænsk
6. Engelsk
7. Hebraisk
8. Svensk
9. Mandarin
10. Persisk
11. Portugisisk
12. Hindi
13. Italiensk
14. Finsk
15. Fransk
16. Koreansk
17. Spansk
18. Indonesisk
19. Arabisk
20. Japansk
21. Kroatisk
22. Tyrkisk
23. Filippinsk
24. Polsk
25. Malajisk[iv]

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2020 viser, at over fire gange så mange kvindelige politikere som mandlige oplever seksuel chikane på de sociale medier. Professor på Roskilde Universitetscenter Drude Dahlerup, der forsker i ligestilling i politik, siger til TV2, at forskning viser, at kvinder siger nej tak til politik på grund af chikanen:

”Det er faktisk et stort demokratisk problem. Det er jo et angreb på kvinders medborgerskab. Det er måske også det, der er meningen. At sige: ”Nu er kvinderne kommet for godt i gang.” Det er vel også sådan nogle folk, der syntes, at nu er ligestillingen gået for langt, og nu er kvinderne begyndt at dominere.” Ifølge TV2 er der imidlertid langt til kvindelig dominans, idet kun syv ud af 20 ministre i den nuværende regering er kvinder, kun 39 procent af Folketingets medlemmer er kvinder, mens der kun er 33 procent kvinder i kommunal-politik. Samtidig var kun 14 ud af 98 borgmestre kvinder efter kommunalvalget i 2017. Institut for Menneskerettigheder har opgjort kønsfordelingen blandt partiernes foreløbige spidskandidater til kommunalvalget i november 2021, og prognosen tyder på, at antallet af kvindelige borgmestre fortsat vil være lavt efter det kommende kommunalvalg, og at kvinders indflydelse i toppen af lokaldemokratiet derfor ikke vil blive væsentligt styrket ved den nye valgperiodes start 1. januar 2022. Dette på trods af, at flere partier kæmper for at få flere kvinder på stemmesedlerne – blandt andet det socialdemokratiske netværk ’Helga’. Netværket er opkaldt efter socialdemokraten Helga Larsen, som var en af de første kvinder i Folketinget, og formålet med netværket er at få flere S-kvinder engageret i politik – og fremme ligestilling. I Facebook-gruppen med 740 medlemmer bliver der diskuteret ligestilling og ligestillingstiltag.

Beskæftigelsesministeriet har den 31. august 2021 udgivet nyt inspirationsmateriale med gode råd og inspiration til at arbejde med diversitet og flere kvinder i politik[v]. I et indlæg på Altinget.dk den 31. august 2021 skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sammen med flere politiske ordførere, at flere kvinder i politik kan gøre samfundet bedre: "Som samfund risikerer vi at gå glip af talent, når vi i befolkningen er lige mange mænd og kvinder, men kun hvert tredje kommunal­bestyrelsesmedlem og – hold nu fast – kun 13 procent af landets borgmestre er kvinder. De tal skal op. For argumentet om, at kvinder ikke interesserer sig for politik, holder ikke.”

Den britiske bank Sterling Bank har ifølge Finans.dk i 2018 analyseret 300 erhvervsartikler for at klarlægge, hvordan medier italesætter kvinder og økonomi. Tonen er allerede slået an med overskriften, som lyder: ”Medier beskriver kvinder som forbrugere med dårlig dømmekraft”. Bankens analyse viser, at 65 procent af de artikler, der var målrettet kvinder, omtalte dem som overdrevne forbrugere, der skulle ”begrænse” deres udgifter for at spare. Dertil kommer, at flere af de artikler, der var målrettet kvinder, beskrev finansiel planlægning som en kompleks størrelse og et ”minefelt”, lige som dertilhørende billeder ofte var billeder af kvinder, der så overvældede ud. En tredjedel af artiklerne gik også ud fra, at kvinderne var ansvarlige for familien og hjemmet. En ganske anden tone mødte den mandlige læser. Artikler målrettet mænd beskrev mændene som kyndige og dygtige investorer og beskrev de finansielle markeder som fulde af muligheder. Modsat artiklerne rettet mod kvinder brugte artiklerne rettet mod mænd begreber som ’aktieporteføljer’ og ’risikoanalyse’ og udtryk som ’kamp’, ’styrke’ og ’magt’. Sterling Banks grundlægger og administrerende direktør Anne Boden vurderer, at forskellene på, hvordan mænd og kvinder tiltales i medierne, er et udtryk for hverdagssexisme og et gammeldags verdenssyn:

”Når kvinder konstant bliver beskrevet som dem, der skal spinke og spare og få pengene til at række længere, så er det det, de tror, penge handler om. Mens mændene har anderledes samtaler med hinanden, er parate til at kræve mere og ikke ser penge som noget, man skal bede om, men som noget, man har ret til.”

På verdensplan vil det tage endnu 67 år at ligestille mænd og kvinder i de traditionelle nyhedsmedier. Det er en af hovedkonklusionerne i den sjette ’Global Media Monitoring Project’- rapport, som kort-lægger ligestillingen inden for nyheder og journalistik. Rapporten er offentliggjort i juni 2021. Den viser, at nålen fra 2015 til 2020 har bevæget sig fra 24 procent til 25 procent, når det gælder andelen af kvinder, der medvirker eller er omtalt i nyhedsartikler. Det er første gang siden 2010, at der er sket en stigning i denne procentandel. En sammenligning af resultaterne verden over fra samme analyse, gennemført i 2016, viser, at danske medier er langt mere mands-dominerede end medierne i lande som Congo (30 procent), Uganda (28 procent), Pakistan (36 procent), Jamaica (36 procent) og Bulgarien (35 procent), hvor kvinder er mere synlige i medierne.

Som et plaster på såret kan vi glæde os over, at kvinder i stigende grad indtager chefkontorerne i mediebranchen. På 10 år er andelen af kvindelige chefer i mediebranchen ifølge Journalisten.dk fordoblet. I 2011 var kvindelige chefer kun repræsenteret i ledelsen på 10 ud af de 57 mediearbejdspladser, som er med i analysen – fx Berlingskes chefredaktør Lisbeth Knudsen og DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. I 2021 er andelen af kvinder mere end fordoblet til 23 ud af 57 arbejdspladser.

Mette Schak Dahlmann har opnået stor medieomtale, og en af grundene er, at hun har fundet modet til at deltage i debatter – også på Folkemødet på Bornholm, hvor kønsfordelingen blandt talerne i 2018 var 37,4 procent kvinder og 62,6 procent mænd.