Hvis du brænder for et fagområde i din rolle som iværksætter, forsker, direktør, HR-chef eller noget helt femte, vil jeg foreslå dig at skrive en fagbog. I fagbogen kan du formidle dit stof og alt det, du brænder for, til din målgruppe, og bogen kan være med til at sætte en dagsorden både i dit fag og i medierne.
Du behøver ikke at være født med et forfattertalent for at skrive din egen bog. Det eneste, du har brug for, er din viden om dit emne og lysten til at udgive dit eget værk.
Sammen udvikler vi din bogide, indkredser emnet og kortlægger strukturen for din bog. Det betyder, at du sparer en masse tid i din skriveproces, fordi du fra start har et godt billede af, hvor du vil hen med bogen - og hvilke kilder og emneområder du gerne vil inddrage.
Når ideen og strukturen er på plads, er der flere modeller, som vi kan arbejde ud fra:
Jeg hjælper dig med at gøre ide til virkelighed og tanke til handling, og jeg bidrager også gerne med kontakt til korrekturlæser, grafiker, trykkeri og distribution samt udviklingen af en pressestrategi og foredrag, så du skaber opmærksomhed omkring dit værk, når det er udgivet - og brander dig selv som ekspert!
I 2020 udkom Lone Svendsens bog 'HUSK DIN USYNLIGE KRONE', som jeg har været redaktør på. Det er en barsk historie om en opvækst med misbrug, partnervold og indre styrke.
Mange har en forestilling om, at en alkoholiker sidder på bænken med en plasticpose fyldt med klirrende guldøl, men sådan er virkeligheden ikke. Der findes alkoholikere på bænken, men alkoholikeren kan også være lægen, gymnasielæreren eller direktøren - den såkaldte 'hverdagsalkoholiker'. Udgivelse: 2023.
Psykolog Signe M. Hegestand har skrevet bogen 'Psykisk vold - sådan kommer du videre'. Jeg har haft fornøjelsen af at være redaktør på bogen og følge med i skriveprocessen. Bogen har fået anmelderroser af Dansk psykolog Forening, og forfatteren har både holdt TEDx-talk på Dokken i Aarhus og medvirket i udsendelsen 'Forført af Jakob' om psykisk vold på TV2.
Den olympiske bronzevinder i roning, Lars H. Nielsen, har i mange år coachet virksomheder i ind- og udland med ambitionen om at skabe vindere. Jeg har haft den store glæde af være sparringspartner og bidragsyder til bogen 'Winning through Alignement in Leadership', som er udkommet både på dansk og engelsk.
Sammen med Anita Mac, der forsker i ledelse og organisation, har jeg i 2011 skrevet bogen 'Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv'. Vi holdt boglanceringen på Karen Blixens smukke Rungstedlund. I bogen har vi interviewet 10 kvinder og mænd om kvindeliv, ligestilling, børn og karriere.
Sammen med Mette Schak Dahlmann har jeg skrevet bogen 'Mette Murer - jeg er jo bare mig', som fortæller historien om, hvordan Mette gik fra at være dårlig til det meste i folkeskolen til at blive murer med udmærkelse, meningsdanner, aktivist og taler i FN. Forord af Henriette Lauersyn, direktør for Kvinfo. Udgivelse: 16. september 2021.
Forfatter Karen Blixen var en sand mester til personlig branding og selviscenesættelse. Du kan skabe opmærksomhed omkring dine tanker, ideer, visioner og din faglighed med en bog.
Copyright: Anne-Mette Barfod 2023