Som mennesker iscenesætter vi os selv hver dag allerede fra morgenstunden, når vi vælger tøj i garderoben, reder håret og ser os selv i spejlet.
Vi vælger tøj, der fortæller en historie om os, uanset om vi vælger en habit, et spraglet tørklæde eller tunge ørkenstøvler og stribede sokker. Vores tøj, vores bolig, vores liv, vores holdninger, vores interesser og vores arbejde bidrager på forskellig vis til at fortælle historien om, hvem vi er som mennesker, virksomheder og organisationer. Denne storytelling kan være både bevidst og ubevidst, men alt hvad vi gør - og ikke gør - kommunikerer budskaber til vores omverden.
På den måde iscenesætter vi os selv både som individer og organisationer. Vi konstruerer og skaber vores egen fortælling i samspil med mennesker omkring os. Disse mennesker - også kaldet interessenter - spiller på forskellig vis en rolle i vores fortælling.
Indflydelsens og overtalelsens kunst har ifølge Harvard Business Magazine ikke ændret sig i mere end 2.000 år.
Den græske filosof Aristoteles opdelte kunsten at overbevise i tre appelformer: Etos, logos og patos.
Den græske treeninghed etos, logos og patos handler om appelformer:
Etos som appelform handler om at skabe troværdighed omkring afsenderen. Hvis modtageren har tillid til afsenderen, er han eller hun mere lydhør og tilbøjelig til at give ham ret i hans synspunkter og budskaber.
Logos som appelform handler om at appellere til modtagerens fornuft til at overbevise. Denne appelform bygger på fakta, tal, statistikker, undersøgelser og alt det, der kan måles, vejes og dokumenteres neutralt, objektivt og sagligt. En fremlæggelse af en virksomhedsstrategi vil traditionelt baseres på logiske argumenter og rationel logik.
Patos som appelform handler om at vække følelser som begejstring, glæde, frygt, ophidselse, medlidenhed, vrede, forargelse eller håb og engagement. Et stærkt patos kan skabes via detaljerede beskrivelser, værdiladede ord og følelsesmæssig iscenesættelse af historien. En analyse af de 500 mest populære TED-talks viser, at historier udgør 65 procent af talen, mens logos udgør 25 procent og etos 10 procent.
Vinderformlen går altså ud på at pakke den store ide ind i en historie.
Når storytelling fungerer, vinder du som H.C. Andersen både hjerner og hjerter. Det skaber grobund for forretningsmæssig succes og opbakning fra dine eller din virksomheds nøgleinteressenter - uanset om det er kunder, kolleger, chefer, samarbejdspartnere, opinionsdannere eller måske din ægtefælle.
Storytelling kan bidrage til at forvandle din virksomhed eller organisation til en smuk svane, som i H.C. Andersens eventyr 'Den grimme ælling'
I eventyret 'Den grimme ælling' hører vi om andemor, der ruger sine æg, indtil ællingerne er klar til at møde den store verden:
"Endelig knagede det ene æg efter det andet: "Pip! pip!" sagde det, alle æggeblommerne var blevet levende og stak hovedet ud."
Imidlertid var der et af æggene, der lod vente på sig:
""Nå hvordan går det?" sagde en gammel and, som kom for at gøre visit.
"Det varer så længe med det ene æg!" sagde anden, som lå; "der vil ikke gå hul på det!"
Endelig revnede det store æg. "Pip! pip!" sagde ungen og væltede ud; han var så stor og styg, hvilket blev påtalt:
"Fy, hvor den ene ælling ser ud! ham vil vi ikke tåle!" – og straks fløj der en and hen og bed den i nakken.
"Lad ham være!" sagde moderen, "han gør jo ingen noget!"
"Ja, men han er for stor og for aparte!" sagde anden, som bed, "og så skal han nøfles!"
"Du er inderlig styg!" sagde vildænderne, "men det kan da være os det samme, når du ikke gifter dig ind i vor familie!" Den stakkel! han tænkte rigtignok ikke på at gifte sig, turde han bare have lov at ligge i sivene og drikke lidt mosevand ...
Den grimme ælling viste sig som bekendt at blive til en smuk svane, og temaet i eventyret er skabelsen af egen identitet - i stedet for at være som alle de andre i branchen.
Se det er et rigtigt eventyr, og en god historie! Din og din virksomheds historie kan også blive stærk, identitetsskabende - og ende lykkeligt med storytelling!
Copyright: Anne-Mette Barfod 2024