Pengepsykologi

Mennesker er ikke altid rationelle, og vores individuelle pengeadfærd er i høj grad styret af ubevidste mønstre. Derfor kræver det psykologisk indsigt at kommunikere om penge

"Penge kan ikke købe lykke, men jeg vil hellere græde i en Ferrari end på en cykel." Sådan lyder et kendt citat om penge, og for mig som uddannet økonom er penge et interessant fænomen, som på forskellig vis har betydning for vores liv, fordi penge både kan købe os frihed og give os forbrugsmuligheder. Samtidig kan mangel på penge give os søvnløse nætter eller holde os fanget i en livssituation, som ikke er god for os.

Ifølge Den Europæiske Centralbank har penge tre nøglefunktioner. De er betalingsmiddel og har en værdi, som alle har tillid til. Penge er samtidig en regneenhed, som gør det muligt at sætte en pris på varer og tjenesteydelser. Og de er et værdiopbevaringsmiddel.

Penge er imidlertid også en nødvendighed for at kunne leve, og penge kan give frihed, ligesom mangle på penge kan give bekymringer.. Som mennesker kan vi derfor have et had-kærligheds-forhold til penge. Penge kan også være et magtmiddel, som kan holde os fast i livssituationer, som ikke er gode for os. Der er mange følelser og ubevidste vaner og adfærdsmønstre knyttet til penge, og det er det, der gør pengepsykologi og -adfærd så interessant.

Teorien om det økonomiske menneske

Inden for økonomisk teori har økonomiske modeller traditionelt taget afsæt i den såkaldte 'homo oeconomicus' - det økonomiske menneske. Homo oeconomicus er en idealiseret person, som er rationel og har det perfekte overblik over sine valgmuligheder. Samtidig søger dette rationelle menneske at maksimere sin egen personlige nytte eller tilfredsstillelse.

Imidlertid er dette idealbillede af mennesket som primært rationel helt urealistisk. Virkeligheden er, at det i høj grad er vores bevidste og ubevidste følelser, vaner og impulser, der styrer vores pengeadfærd. 

Det faktum, at vi som mennesker i høj grad er styret af følelser, er ikke nogen hemmelighed, hverken indenfor reklamebranchen eller i kommunikationsverdenen, der spiller på vores drømme om det perfekte liv.

Når mennesker handler irrationelt

Mange medarbejdere i den finansielle sektor har ganske givet undret sig over, hvorfor deres kunder er så irrationelle og ufornuftige, når det gælder pengesager. Hvorfor går vi ikke efter den bedste rente, hvorfor omprioriterer vi ikke vores lån, hvorfor sparer vi ikke nok op til pension, og hvorfor er der så mange, som ikke åbner de rudekonvolutter, som inkassobureauerne sender? Det korte svar er, at vi mennesker tit ikke handler særlig rationelt, og det er her, den såkaldte 'adfærdsøkonomi' kommer ind i billedet.

Adfærdsøkonomi er en videnskab, som beskæftiger sig med, hvordan individer træffer økonomiske beslutninger, idet adfærdsøkonomer tester gyldigheden af økonomiske teorier ved hjælp af psykologiske eksperimenter. 

I 2002 modtog professor i psykologi Daniel Kahneman Nobelprisen i økonomi for at have forenet ideer fra forskning i psykologi med den økonomiske videnskab, specielt angående menneskelig beslutningstagen ved usikkerhed.

Nobelprisen i økonomi gik i 2017 til Richard Thailer, professor i adfærdsøkonomi og forfatter til bestselleren "Nudge – Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness". Han modtog prisen for sin udvikling af Nudge-teorien, som handler om, hvordan man kan påvirke beslutninger og adfærd. Daniel Kahneman har introduceret to systemer for tænkning:

• System 1 - tænkning er ubevidst, hurtig, automatisk og kræver ikke en stor indsats. 
  
• System 2 - tænkning er bevidst, langsom og kræver en stor indsats.
  

Hovedparten af vores adfærd kører på autopilot (system 1), mens kun en mindre del af adfærden kører på viljestyrke (system 2)..

Psykologien bag pengeadfærd

Når det gælder pengepsykologi, ønsker vi alle at have en sund økonomi, og alligevel er min gode samarbejdspartner, psykolog Vitha Weitemeyer, ikke i tvivl om, at vores forhold til penge som voksne er påvirket både af gode og traumatiske oplevelser under vores opvækst:

”Vi lærer om penge af vores forældre, og her har det betydning, hvilket socialt lag du kommer fra. Du kan være vokset op i Charlottenlund i en økonomisk overklassesituation, hvor der var råd til lækre mærkevarer og luksusrejser. I den anden ende af skalaen kan du have trådt dine barnesko på Lolland i trange kår, hvor indkomsten har bestået af kontanthjælp, og pengene er brugt op allerede 14 dage inde i måneden. På den måde påvirker din opvækst dit syn på penge. Du kan opleve, at de vokser på træerne, eller at de er kilde til stress, skænderier og søvnløse nætter.”

Penge har ifølge Weitemeyer stor psykologisk betydning i vores liv:

”Penge kan i middel- og overklassen være forbundet med tryghed og frihed, mens penge i andre samfundslag handler om ren overlevelse. Hvis du mangler penge, kan der opstå stress og utryghed i dit liv. Du ved ikke, om du har råd til at betale din husleje, og tør måske slet ikke at åbne dine rudekuverter.”

Dit psykologiske forhold til penge kan ifølge Weitemeyer være med til at forudsige din økonomi:

”Som mennesker kan vi være mere eller mindre bevidste om den betydning, pengene har. Nogle bliver afhængige af at tjene stadig flere penge. På den måde bliver penge et mål i sig selv og et middel til at udtrykke sin status og identitet."

Hvis du er vokset op i et hjem, hvor der har været mange skænderier og ulykkelige stunder, kan du ifølge Vitha Weitemeyer udvikle et traumatisk forhold til penge – uanset om du er vokset op med en enlig mor på kontanthjælp eller i den pæne middelklasse:

”Mange lever med en frygt for at ende i fattigdom. Denne frygt kan paralysere os og gøre os handlingslammede, hvis vi føler os truede økonomisk. Frygten for ikke at kunne klare dagen og vejen kan også være en økonomisk spændetrøje for en kvinde, der lever i et voldeligt parforhold."

Pengepsykologi er interessant for mig som økonom, fordi penge på mange måder er forbundet med følelser. Det kan være følelsen af frihed, bekymring for fremtiden, glæde, irritation, prestige, fattigdom m.v. Vores individuelle forhold til penge kan have rødder helt tilbage til barndommen. Derfor er det interessant at forstå sin egen og andres pengepsykologi. Samtidig er det interessant for finansielle virksomheder og institutioner at kommunikere med afsæt i disse forskelligeartede følelser og behov.

I 1995 blev jeg ansat som redaktør for magasinet 'Dine Penge', hvor fokus var på, hvordan læseren kunne spare penge i hverdagen via rationelle valg. og en god portion fornuft. Derfor skrev jeg i lederen, at de 39,50 kroner, som magasinet kostede, hurtigt ville være tjent ind med alle de gode tips, der var på siderne. Men vores forhold til penge handler i høj grad også om psykologi, opvækst, traumer og tryghed.

Jeg har i mange år interesseret mig for "womenomics", som er en sammentrækning af ordene "women" og "economics". Grunden til, at det er interessant, er, at kvinder i dag er motor for vækst ikke bare i Danmark, men også globalt. Kvinder er i overtal på universiteterne, og det højere uddannelsesniveau betyder, at kvinders økonomiske magt er stigende. Læs mere om womenomics her >>

Kontakt mig, hvis du gerne vil vide med om pengepsykologi, pengeadfærd og effektiv kommunikation om pengesager