Jøp, Ove & Myrthu kunne gå på vandet

Fra 1996 til 2000 var jeg som strategisk kommunikationsrådgiver associeret Jøp, Ove & Myrthu. Med deres visitkort i håndtasken fik jeg adgang til en verden af succes, et blik ind i magtens korridorer, jobmæssige udfordringer og en 'no bullshit' strategisk værktøjskasse, som jeg stadig trækker på i dag

Jeg kendte slet ikke firmaet, da jeg sendte en ansøgning til Jøp, Ove & Myrthu. Faktisk kom jeg til at skrive att. Ove Jøp, men som Jøp sagde på min telefonsvarer, ville de tilgive mig det. Erik Ove og Jøp var nemlig navnene på to forskellige personer. Til jobinterviewet mødte jeg Jess Myrthu, som jeg ikke kendte af navn, men hans ansigt og stemme havde jeg mødt på tv, så han virkede helt velkendt.

Hurtigt fandt jeg ud af, at de tre herrer Jøp, Ove & Myrthu ikke var hvem-som-helst, selv om navnet var ukendt både for mig og min omgangskreds. De var nemlig mest kendt blandt de topfolk i dansk erhvervsliv - virksomheder, organisationer og myndigheder - som de rådgav om krisekommunikation. Jeg blev ikke ansat, men associeret som selvstændig, strategisk kommunikationsrådgiver i lokalerne i et gammelt bryggeri i Aldersrogade med vælvede lofter. Med mit skrivebord tæt på døren, hilste jeg dagligt på alt fra topervervsfolk til folketingspolitikere, iværksættere og rocksangere.

At kunne gå på vandet
Telefonerne kimede, og kunderne strømmede til. Hver tirsdag var der morgenmøde og rundstykker, og her fortalte vi hinanden om de opgaver, vi var i færd med at løse. Det var den ene succeshistorie efter den anden, der hver tirsdag blev serveret til morgenkaffen, og på den måde nærede sejrene troen på, at Jøp, Ove & Myrthu havde nogle ganske særlige råd i ærmet, som kunderne ikke kunne få nok af. Det var nærmest, som om ikke bare stifterne, men også alle vi andre kunne gå på vandet, og når jeg trak visitkortet op af håndtasken, stolede kunderne trygt på, at jeg kunne levere varen. På den måde blev de positive forventinger en slags selvopfyldende profeti, for i Aldersrogade fik vi alle en tro på, at vores rådgivning battede, at vi så verden i helikopterperspektiv - og at det betalte sig at tænke store tanker.

"Jørgen Pedersen, Erik Ove og Jess Myrthu – mændene bag det næsten ikoniske firmanavn – var dengang intet mindre end kongerne af krisekommunikation. De var konsulenterne, der få minutter efter et bombenedslag ville marchere direkte ind i direktionslokalerne på landets største virksomheder, sætte sig for bordenden og hundse rundt med direktørerne. De var ikke bare flittigt brugte, de var allestedsnærværende," skriver journalist Lasse Højsgaard i en artikel i Journalisten om firmaets storhed og fald.

"Fortællingen om Jøp, Ove og Myrthu er historien om professionaliseringen af kommunikationsrådgivningen i Danmark. Det er historien om introduktionen af kommunikation som et ledelsesværktøj, og det er historien om journalistisk metode som grundlag for strategisk kommunikationstænkning. Det var det måske stærkeste brand, der har været i kommunikationsbranchen, og den slags kan være mange penge værd."

Elegantien, den joviale og 'the bad cop'
Når tidligere medarbejdere beskriver personerne Jøp, Ove og Myrthu, er der ifølge Lasse Højsgaard et tilbagevendende mønster.

"Jøp var den ældste, som tog de andre ind i sit firma. Det prægede rollefordelingen. Selv om alle tre var lige partnere, var Jøp en tand mere lige. Han var nestoren, også beskrevet som elegantieren, der kunne tage tingene oppefra, men den tidligere folkeskolelærer gik også under navnet ”overlærer Pedersen” for sin docerende facon. Jess Myrthu var som tv-journalist kendt som manden, der gjorde nationaløkonomien forståelig for hr. og fru Danmark. En rund og jovial person, men meget professionel og med et særdeles godt netværk. Erik Ove var ’the bad cop’ – terrieren. Fræk og direkte i mælet, til tider med et iltert temperament. Fortællingerne beskriver, hvordan Erik Ove under møder med kunder pludselig ville rejse sig fra mødebordet, tænde en smøg og vandre hidsigt og småråbende rundt i lokalet. En medietræning med Ove kunne være en barsk affære."

Som Erik Ove selv har udtrykt det: "Som journalist oparbejder man en teknik i lynhurtigt at sætte sig ind i, hvad helvede problemet er, og uden alt det der fine management-omsvøb sige, hvad der skal gøres."

Jøp, Ove og Myrthu var ikke landets første selvstændige kommunikationsrådgivere. En person som Torben Busekist havde ifølge Højsgaard allerede været i gang længe, Det kan jeg bekræfte, for jeg fik job hos Busekist på Lindegården i Charlottenlund, da jeg gik i 8. klasse. Her gjorde jeg rent på kontoret og strøg hans skjorter i privaten sammen med en god veninde, som jeg havde lært at kende som 9-årig, da vi begge startede til spejder. Sjovt nok var det Jøp's hustru, der var chefsekretær hos Busekist dengang.

Fortæl altid sandheden
"Lad for guds skyld være at lyve – det bliver opdaget", og "du skal altid fortælle sandheden, men du behøver jo ikke at rutte med den", er nogle af de læresætninger, som kunderne hos Jøp, Ove & Myrthu fik at høre, når det gjaldt krisekommunikation og medietræning.

Jeg stoppede hos Jøp, Ove & Myrthu i 2000, da jeg vendte tilbage til et tomt skrivebord efter et halvt års barsel med min ældste datter. Alle mine kunder var blevet fordelt til kolleger, så jeg var hurtig til at indgå en aftale med et reklamebureau på den den anden side af gaden. Imidlertid vendte jeg tilbage til Jøp, Ove & Myrthu i 2014, og på det tidspunkt havde de et fuldt indrettet rum, som til forveksling mindede om et tv-studie. Her blev der gennemført medietræning, hvor ervervsfolk blev grillet med kritiske spørgsmål for rullende kamera.

Til medietræningerne er det let at se, hvem der ikke talte helt sandt, og det var spændende både at stille verdens værste og mest kritiske spørgsmål i en god sags tjeneste. Virkeligheden er jo, at "det, der ikke kan forklares, kan ikke forsvares", som devicen lød. Hvis en topchef ikke kan forklare sig ordentligt, er det enten tid til at fortælle historien på en ny måde - eller til at undskylde og udvikle nye og bedre politikker, som rent faktisk vil klare pressegrillen.

Konkurrencepræget miljø

Op omkring årtusindeskiftet var firmaet i kraftig vækst, og det vrimlede med nye ansigter, både ansatte og associerede rådgivere. Stemningen var god, men miljøet var konkurrencepræget.

Da Børsens Nyhedsmagasin i 2001 lod jøp’ernes smilende ansigter pryde forsiden, var det efter en undersøgelse, der klart placerede virksomheden på toppen af kommunikationshierarkiet. Men da Mandag Morgen i februar 2005 bragte resultatet af en undersøgelse med deltagelse af 79 kommunikationschefer, var Jøp, Ove og Myrthu ikke blandt de fem virksomheder, der fik vurderingen ’meget god’.

Årsagen til faldet fra tinderne er ifølge artiklen i Journalisten, at 'jøpperne' ikke formåede at følge med i professionaliseringen i kommunikationsbranchen, og når jeg selv ser tilbage på mine egne erfaringer fra 2014, var det et kontormiljø, hvor hver enkelt konsulent på sin vis var sig selv nærmest. Kontoret i Aldersrogade blev nedlagt i 2015, idet firmaet gik i opløsning den 1. oktober.

Til Berlinske sagde Esben Høstager, seniorpartner og bestyrel­sesformand::

"Vi glæder os over, at vi haft et godt år. Vi har styr på økonomien og penge på bogen. Derfor var beslutningen om at fortsætte hver for sig heller ikke specielt svær. Vi tror, det er bedst for alle parter – først og fremmest vores kunder – at vi nu tager dette skridt, splitter op og kører videre hver for sig."

Jøp, Ove og Myrthu var ifølge Journalisten et super brand med en kæmpe kundeportefølje, og selv om det gamle bryggeri i Aldersrogade i dag er revet ned, eksisterer navnet Jøp, Ove og Myrthu formelt set stadig i kraft af firmaet i Aarhus, der fortsat leverer kommunikationsrådgivning. Men det Jøp, Ove og Myrthu, de fleste kender, det store kommunikationsbureau i den gamle bryggeribygning på Aldersrogade, er væk.

Kilde: Journalisten.dk og egne oplevelser