METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 1:

Forord - opgør med kønsnormer sætter talenter og drømme fri


Tænk, at en skurvogn kan skabe ligestilling. Det ville jeg nok ikke selv have gættet på.


Mettes skurvogn viser, at man kan løse ligestillingsproblemer med konkrete og helt håndgribelige værktøjer. Nogle af dem fylder ovenikøbet meget mindre. Det kan være størrelsen på uniformer, kitler og sko, der er nøglen til at åbne et fag for mere end et enkelt køn.


Praktiske løsninger er vigtige og opmuntrende. Men de er trods alt kun praktiske. Og vi må se i øjnene, at udfordringen ikke kun er praktisk, når vi taler om, at alle mennesker skal kunne arbejde inden for alle brancher.


Man siger, at her i Danmark kan man blive lige, hvad man vil. Men passer det?


Det er sandt, at det er gratis at studere her i landet. Alle kan i princippet søge alle uddannelser og jobs. Men Danmark har også et meget kønsopdelt arbejdsmarked. Det vil sige et arbejdsmarked, hvor kvinder i meget høj grad uddanner sig til og arbejder i såkaldte kvindefag. Og mænd i såkaldte mandefag. De seneste år har vi set en lille bevægelse i en situation, som ellers virker fastlåst. Det nye er, at kvinder begynder at bevæge sig over i de såkaldte STEM-fag, når de vælger uddannelse. Det er for eksempel naturvidenskabelige fag. Men det modsatte sker kun i meget lille grad hos mændene. De er ikke i stort tal på vej over i omsorgs- og plejefagene.


Så kan man virkelig blive, lige hvad man vil?


Forestil dig, at du er en ung mand, og du vil allerhelst være sygeplejerske. Der er nok ikke nogen tvivl om, at du meget hurtigt bliver ramt af mange spørgsmål. Er det ikke kvinder, der tager sig af den slags? Vil du ikke tjene en ordentlig løn? Skulle du ikke heller blive læge? Det kræver sit at gå imod traditioner og normer, så måske er det ikke så mærkeligt, hvis man allerede på forhånd ofrer sin drøm af frygt for omverdenens reaktioner.


Det er trist for det enkelte menneske, men det er også et problem for samfundet. Helt konkret har vi brug for, at flere mennesker vil arbejde med omsorg og pleje, fordi vi alle sammen bliver ældre, og fordi de store årgange er ved at blive så gamle, at de trænger til pleje. Men også i det større billede har vi brug for, at alle køn søger i mange retninger. Forskning viser, at ikke nok med at der kommer bedre trivsel ud af det, når en arbejdsplads er mangfoldig - der kommer bedre produkter ud af arbejdet, når der er mange forskellige mennesker til at tænke og eksperimentere og finde på. Vi får altså bedre teknologi og bedre varer i det hele taget, når arbejdspladserne er mangfoldige. Eller sagt på en anden måde: Vi går glip af en hel masse, når vi ikke sørger for at være mangfoldige og have mange forskellige slags mennesker med på vores arbejdspladser.


Det hårdt opdelte valg af uddannelse har næsten ikke forandret sig de seneste 20 år i Danmark. Det er vel det bedste argument for, at vi begynder at gøre tingene på en anden måde. Helt oplagt bør vi bløde op på de fastlåste og begrænsende ideer om, hvad det ene eller det andet køn er gode til og modsat ikke kan finde ud af. Hvis vi gør det allerede i folkeskolen, er der chance for, at vores børn i fremtiden kan folde sig ud mere frit og for eksempel vælge den uddannelse, de faktisk allerhelst vil have frem for den, som traditionen siger, at de passer ind i.


Danmark det eneste nordiske land, hvor folkeskolen ikke er forpligtet til at modarbejde kønsstereotyper. Vi ved, at når vi møder børn med fastlåste forestillinger om, hvad de kan og skal – så gør de dét, vi siger: Børn præsterer efter de stereotyper, vi viser dem. Også når det er kønsstereotyper.

Hvis vi ændrer vores forestillinger og krav til børn, så kan vi hjælpe dem til at folde sig endnu bedre ud, end de kan i dag. Det er skønt for børnene selv, der så kan realisere deres drømme. Og det er vigtigt for os alle sammen, fordi de så deltager mere aktivt i samfundet og vi alle sammen får nytte af deres talenter og evner.


Jeg er sikker på, at der også bliver talt om alle disse vigtige ting – talenter, ønsker og drømme – ude i skurvognene. Og snakkene hen over termokaffen bliver garanteret endnu mere interessante, når flere forskellige slags mennesker deltager i dem.


Henriette Laursen
Direktør, KVINFO