METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 13

Søde piger tilpasser sig – og stærke overvinder frygten

I musicalen Grease fra 1978 spiller Olivia Newton John den søde, artige og veltilpassede Sandy, der er prototypen på en sød pige. På highschool møder hun Danny, som er spillet af John Travolta. Danny er en af skolens bisser, som går i sorte læderjakke med brylcreme i håret, en kam i baglommen og et stykke bobletyggegummi i munden. De to forelsker sig, men det viser sig, at der er en kløft mellem dem, idet Dannys venner er fulde af forundring over hans forelskelse i pæne Sandy. Derfor svigter Danny sin kærlighed til Sandy for at bevare respekt i drengebanden. Det fører til en erkendelse hos Sandy: Hun vil miste sin elskede, hvis ikke hun finder sin indre rockkvinde frem. Iført høje, røde stiletter, en smøg i kæften, højt opsat hår og et sort catsuit udfordrer hun Danny med sangen ’You’ve better shape up because I need a man, and my heart is set on you.’ Filmen kan stadig ses på Netflix, og der er ingen tvivl om, at Sandys råstyrke er en af årsagerne til, at den nu har været populær hos flere generationer. Det er en universel kvindedrøm om at træde i karakter, kræve sin ret og give fanden i pænheden. Vinke farvel til altid at skulle være sød og pleasende for ad den vej at gøre sig fortjent til anerkendelse. Det er en lyst, der udspringer af en følelse af uretfærdighed og utilfredshed med den traditionelle kvinderolle.

Den traditionelle kvinderolle kan med al sin sødme og omsorg være farlig. At være en sød pige – eller kvinde – gør den enkelte kvinde mere udsat for at blive udnyttet og i værste fald misbrugt og udsat for vold. Det fastslår psykologen Beverly Engel, som opfordrer søde kvinder til at passe bedre på sig selv. Engel har skrevet ikke mindre end 22 bøger om overgreb og magtmisbrug. En af bøgerne har titlen The Nice Girl Syndrome: Stop Being Manipulated and Abused – and Start Standing Up for Yourself.

Selv om der naturligvis ikke er noget galt i at være sød eller god mod andre, er den barske sandhed ifølge Beverly Engel, at kvinder ikke har råd til at være søde, fordi det ikke er sikkert nok. Det at være sød betragtes som en svaghed, som kan udnyttes af en potentiel krænker. Og der er mange mennesker, både mænd og kvinder, som vil forsøge at udnytte denne svaghed. Derfor er det nødvendigt at stille skarpt på, hvem den søde pige eller kvinde er, og hvad hun gør, som risikerer at ramme hende som en boomerang.

Den søde pige eller kvinde bekymrer sig mere om, hvad andre mener om hende, end hvad hun selv tænker og mener. Hun er også ofte mere opmærksom på andre menneskers følelser end på sine egne, og hun har tendens til at lade tvivlen komme andre til gode i stedet for at have tillid til sin egen fornemmelse og opfattelse. Beverly Engel understreger, at det ikke er søde pigers og kvinders skyld, at de er, som de er. Der er mange gode grunde til deres adfærd, som har rod i deres baggrund. Det kan være påvirkninger fra forældre og miljø i barndommen. Piger og kvinder, som lider under det, Engel kalder ’sød-pige-syndromet’, gør i virkeligheden bare det, de har lært at gøre.

Piger socialiseres typisk til at være høflige, ordentlige, behagelige og tilpassende – alt sammen personlighedstræk, der karakteriserer søde piger. Det at være sød har i mange århundreder været synonymt med noget kvindeligt, og piger skulle være ’sugar and spice and everything nice’.

Dette feminine ideal er fortsat gældende i mange kulturer, hvor piger og kvinder skal glæde andre, være uselviske, dejlige, smukke og gøre sig selv til genstand i en andens liv. For at leve op til kulturelt definerede normer skal en teenagepige derfor undertrykke rigtig mange sider af sig selv. Hun holder måske op med at sige sin mening og give udtryk for sine følelser i sine bestræbelser på at glæde andre – især dem af modsat køn.

Det kan resultere i, at hun:

• Klandrer sig selv, når noget går galt.
  
  
• Tvivler på sig selv, fx sin opfattelse af ting, sin viden og overbevisning.
  
  
• Har overdreven tillid til andre, selv hvis det viser sig, at de er upålidelige.
  
  
• Er naiv, når det drejer sig om andres motiver.
  
  
• Tror, at det er hendes opgave at imødekomme andres behov – uanset hvilke konsekvenser det har.
  
  
• At hendes egne behov ikke er så vigtige som andres.
  
  

Beverly Engel pointerer, at frygt er den dominerende faktor i sød-pige-syndromet. Det er eksempelvis frygten for mænds fysiske overlegenhed.

Mænds fysiske overlegenhed er en meget vigtig årsag til kvinders frygt. Langt de fleste mænd er større og stærkere end de fleste kvinder, og alene derfor kan kvinder føle sig truede af mænd. Det er nok ikke noget, vi tænker på hver dag, men frygten er der alligevel. Således viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd og Megafon, at 58 procent af danske kvinder føler sig utrygge, når de færdes i byen om natten. Den frygt oplever kun 27 procent af mændene.

Kvinders frygt for mænds fysiske overlegenhed kan sammenlignes med, hvordan en lille hund har det sammen med en stor hund. De to hunde kan sagtens leve sammen, lege og boltre sig med hinanden. Men tag ikke fejl: Den lille hund kender sin begrænsning og ved, at hvis den store hund vil, så kan den overmande den lille. I praksis var det, hvad Mette oplevede på sin første læreplads, hvor hendes mester gav hende et spark i ryggen, og hun var bange for ham.

Den anden faktor, som er tæt knyttet til forskellen i størrelse, er, at mænd har et indbygget våben, de kan bruge mod kvinder – nemlig deres penis. Det er måske ikke den almene opfattelse af en penis, men ikke desto mindre kan en rejst penis bruges til at trænge ind, skade og dominere en kvinde. Og frygten er der på et ubevidst plan, siger Beverly Engel.

På grund af disse to fysiske faktorer ved kvinder, at deres sikkerhed afhænger af mænds velvilje. Hvis kvinder kommer på tværs og gør mænd vrede, er der en risiko for at blive irettesat. Selvfølgelig misbruger de fleste mænd ikke deres fysiske overlegenhed mod kvinder, men muligheden er altid til stede.

En anden meget vigtig årsag til kvinders iboende frygt er skabt af vores lange historie med mandlig dominans. Fysisk kraft har altid været et middel til at holde underordnede grupper på plads i samfundet. De fleste samfund har været mandsdominerede, og kvinder har været ofre for fysisk vold og trusler fra mænd. Derfor er mange kvinder bange for mænd. Vi skal ikke skrue tiden mange årtier tilbage, før vold i hjemmet ikke blev betragtet som et problem. Kvinden var mandens ejendom, først faderens og så husbondens. For nylig stod skuespiller Robert Hansens ekskæreste Nynne Larsen frem med et forslået ansigt. Tidligere har kvinder skammet sig over at være udsat for partnervold, men det, at hun stod frem, viser andre kvinder, at det er ok at sige fra, når man bliver slået og nedgjort. Det er ok at vise sine blå mærker og sige, at det her er ikke i orden. Forhåbentlig kan hun inspirere andre kvinder til at bryde tavsheden, ligesom Mette taler højt om sexisme. Efter at Nynne Larsen stod frem, har Robert Hansen oplevet en nedtur. Han er således ikke længere ambassadør og foredragsholder for hjerteforeningen, og han er også blevet klippet ud af en film, der allerede var i kassen, skriver Dagens den 26. august 2021. Når kvinder står frem uden at skamme sig over krænkende oplevelser, bliver det alt andet lige sværere at krænke dem.

Som Sandy i Grease vælger Mette Schak Dahlmann også at gribe til handling. Hun er drevet af sin retfærdighedssans og sin vilje til at tænke og skabe nyt – og hun er stærk som en anden Pippi. Men det er ikke uden omkostninger at træde i karakter som en stærk kvinde i byggebranchen og i et fag, der traditionelt er for mænd. Det vender vi tilbage til senere.