METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 17

Kejserens nye klæder – og personlig gennemslagskraft

Der er så mange, som gerne vil i medierne. Der er så mange organisationer, presserådgivere, eksperter, spindoktorer og meningsdannere, der kæmper om avisernes spalteplads. Der er lobbyister, og der er politikere og strategiske kommunikationsrådgivere, som udvikler mediestrategier for at blive synlige med deres budskaber, så hvorfor er det lige Mette Schak Dahlmann, der løber med så meget opmærksomhed? Måske er det, fordi hun råber ”Han har jo ikke noget tøj på,” som i H.C. Andersens eventyr om kejserens nye klæder. Måske er det, fordi Mette siger det, som er sandt og indlysende. Mette taler fra hjertet og viser i ord og billeder, hvordan den ligestilling, som vi bryster os så meget af i Danmark, stadig har meget tilbage at ønske. Samtidig formår Mette effektivt at gøre brug af retorikkens tre appelformer: etos, logos og patos.

Mette Schak Dahlmann har en stærk etos – en stærk karakter – da hun som kvinde og murer tager afsæt i sine egne, personlige oplevelser i byggebranchen. Det giver en styrke og en autenticitet. Mette lyder ikke som en udgave af Statistisk Årbog. Hun taler fra hjertet og vækker vores følelser, patos, og vi kan mærke, at hun er et menneske af kød og blod med masser på hjerte. Logos – logikken – er også på plads, for det er både logisk og indlysende for de fleste, at der skal være en dør for badet i skurvogne. Det er et simpelt greb. Sådan er det med innovation og nye opfindelser. Det er først, når vi ser, hvad den nye iPhone kan, at vi må eje den.

Mette Schak Dahlmann er et naturtalent, hvad angår gennem-slagskraft i medierne, og i disse år, hvor der er så stort fokus i byggefaget på at finde rollemodeller, er det overraskende, at Mettes rollemodeller hverken er murere, snedkere eller kommer fra andre af håndværksfagene. Mette har ikke valgt murerfaget, fordi hun har set en kvindelig murer gå rundt og mure. Mette har valgt faget ud fra interesse og talent. Mettes rollemodeller er hendes mor, hendes bedstemødre og håndboldspilleren Anja Andersen. Det er disse stærke kvinder, der har inspireret Mette til at tro på, at hun grundlæggende er god nok, og at hun har en stor retfærdighedssans. Selv om hun er nervøs, når hun skal holde en tale eller deltage i en debat sammen med kendisser og medievante politikere, er troen på sig selv, ærligheden og ønsket om at gøre en forskel nogle af de ingredienser, der bidrager til Mettes gennemslagskraft.

Rent journalistisk overrasker Mette os, når hun taler vedtagne sandheder om ligestilling midt imod. I Danmark har vi et billede af, at vi er tolerante og ligestillede, og alligevel ser vi ikke, hvor lang vej vi har at gå, før kvinder, mænd og mennesker med andre køns-orienteringer og etnicitet er lige, ikke bare i byggebranchen, men i stort set alle brancher. En øjenåbner er Danmarks placering i ’Gender Equality Index’, hvor vi samlet set indtager en 29.-plads, når det gælder ligestilling. Når det gælder kvinder i magtfulde positioner, ligger vi på en 95.-plads, hvilket ikke kan siges at være imponerende. Mettes indsats og gennemslagskraft – også i kampen mod sexisme – har ført til, at hun har fået ’Fællesskabsprisen’ og ’Arkild-prisen’.

Den 28. maj 2021 åbnede Gender Museum Denmark udstillingen ’De ændrede Danmark’ – et fotografisk og kunstnerisk portræt af 14 af de kvinder, som med deres stemmer og handlinger i fællesskab gjorde 2020 til det år, hvor seksuelle krænkelser og sexisme blev anerkendt som et omfattende samfundsproblem. En af de 14 kvinder er Mette Schak Dahlmann, og portrætterne er taget af fotograf Sofia Busk. Blandt de 14 kvinder er også tv-vært Sofie Linde, som startede hele anden bølge af MeToo-bevægelsen i Danmark, da hun under Zulu Awards holdt talen om, hvordan en stor tv-boss havde udsat hende for sexisme. I præsentationen af Mette på udstillingen kan du blandt andet læse følgende:

”Hvis vi lukker øjnene og forestiller os en håndværker, ser de fleste en mand for sig. Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem er præget af kønsopdeling. Mette Schak Dahlmann har længe forsøgt at gøre op med en arbejdskultur på byggepladserne, hvor kvinder falder uden for fællesskabet […]   Muligheden for et privat bad er en af mange forandringer, hun har efterlyst for kvinder på byggepladserne. I oktober (2020 red.) var hun en af de drivende kræfter bag at indsamle anonyme beretning fra kvinder, som har oplevet sexisme og krænkelser i de faglige organisationer. Problemerne trives tilsyneladende også i den fagbevægelse, som ellers har lovet at gå forrest i arbejdet for forandring.”

I en artikel i bladet Femina den 23. september 2020 lyder overskriften: ”Mette fik at vide, at hun skulle give fem mænd et blowjob,” og denne overskrift bliver flittigt delt på de sociale medier. I interviewet fortæller Mette, hvordan hun har oplevet sexisme, siden hun startede i murerfaget:

”Engang da jeg skulle starte på et nyt job, fik jeg at vide, at alle mine nye kolleger havde været inde og tjekke mig ud på Facebook for at se, om jeg var lækker. Det havde de ikke gjort, hvis jeg hed Jens. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skal tage stilling til mit køn, om det er på byggepladserne eller i andre firmaer.”

Den sexisme, Mette støder på, betyder ifølge artiklen, at der på byggepladsen hele tiden bliver sat spørgsmålstegn ved hende:

”Den hverdagssexisme, jeg møder, betyder, at der hele tiden bliver stillet spørgsmål til mit køn og min kunnen, og mit køn er altid negativt. På mureruddannelsen fik jeg dagligt spørgsmål om, hvorfor jeg skulle være murer, om jeg godt kunne holde til det, og om, hvad mine kollegaer sagde til at få en kvinde som kollega. Jeg får kommentarer om min krop, jeg får at vide, at jeg er for bredrøvet, og at jeg skal se at få min røv med. På skolen var der ikke noget omklædningsrum til mig, kun til mændene. Der gik to år, før jeg fik et sted at klæde om.”

Da den tidligere ligestillingsminister Mogens Jensen (S) læser interviewet med Mette i Femina, har han denne kommentar:

”Mette Dahlmanns historie i Femina viser, at seksuel chikane findes på forskellige typer af arbejdspladser i Danmark. Her er der behov for, at alle kommer ind i kampen mod seksuel chikane, uanset om det er i redaktionslokalerne eller i skurvognen. Der skal være plads til alle. Og tak til Mette for at være rollemodel og endnu engang at sætte sig selv i spil for at rejse ligestillingsproblemer i Danmark.”

Den 5. maj 2021 er Mette Schak Dahlmann aktuel med et indlæg på Altinget.dk med overskriften ”Dansk Byggeri sætter en fed streg under sexisme-problemet i byggebranchen.” I indlægget kritiserer Mette Dansk Byggeris næstformand for at sige til kvinder, at branchens sexistiske tone er noget, man skal finde sig i. I stedet mener Mette, at det er nødvendigt at gøre op med det problematiske arbejdsmiljø i branchen, idet diskrimination og chikane i byggebranchen ikke kan undskyldes med en ’frisk tone’ på arbejdspladsen. I stedet skal kulturen ændres: 

”Dansk Byggeris næstformand, Christian Dahl Pedersen, begår gigantisk selvmål med sine udtalelser om sexisme i byggebranchen. Til Avisen Danmark siger han:

”Min oplevelse er ikke, at der er et målrettet hårdt sprog mod kvinder, men at der nok er en frisk tone i branchen i det hele taget. Der kunne jeg godt være fristet til at sige: Lad nu være med at være for nærtagende. Der ryger nogle gange en finke af fadet, men den friske bemærkning skal naturligvis ikke være kønsdiskriminerende eller racistisk. Det er jeg helt enig i.”

Med sine udtalelser sætter han en fed streg under, hvorfor byggebranchen anno 2021 stadig er domineret af mænd. Christian Dahl Pedersens holdning er i min optik grunden til, at vi i byggebranchen har problemer med at rekruttere andre end den stereotype mand – for ja, en håndværker er jo en mand. I hvert fald så længe at man ikke overvejer at stoppe op og tænke over, hvordan man egentlig gerne vil præsentere byggebranchen.

Jeg vil ikke kaldes nærtagende, når jeg siger fra over for kommentarer fra folk i branchen om, at jeg som kvinde ikke dur, ikke er stærk nok, ikke er frisk nok til at tage en joke om at give nogle håndværkere et blowjob.

Det er efter min mening ikke særlig charmerende, når man tillader en kultur på en arbejdsplads, som legitimerer at være nedladende over for andre mennesker, fordi det er ’en frisk bemærkning’.

Ville det ikke være federe, hvis vi havde en kultur i branchen, hvor det er sejt og acceptabelt at sige fra overfor den magtudøvelse? At vi godt kan have det sjovt uden at svine hinanden til?

I årtier har byggebranchen forsøgt at tiltrække kvinder, men det er ikke gået særligt godt. Man har i god tro tænkt, at man skulle beskytte os ved at forberede os på ikke at tage det personligt, når vi bliver diskrimineret på grund af vores køn. Man har sagt, at kvinder er velkomne i branchen, men vi er ikke gæster, der skal inviteres.

Hvis man vil tiltrække andre end mænd til byggebranchen, så skal man også være villig til at se problemerne i øjnene og ikke acceptere diskrimination og ikke acceptere en nedgørende kultur under dække af ’sjov og ballade’. Det handler om arbejdsmiljø.

MeToo-bølgen har lige skyllet ind over landet endnu engang. Den burde have lært os, at chikane og diskrimination på baggrund af køn skal tages alvorligt som et arbejdsmiljø- og arbejdskulturproblem.

MeToo burde også have lært os, at grunden til at vi først for alvor har fået øjnene op for chikane og diskrimination på jobbet, ikke handler om, at kvinder ikke tidligere har oplevet sexisme. Nej, den kom først nu, fordi man i evigheder har læst og påskrevet kvinderne, at de selv beder om opmærksomheden eller bare skal ’lade være med at være for nærtagende’.

Det er tragikomisk, at man igen og igen ser eksempler på, at nogen ikke har lært lektien, når det kommer til ledelse og at sikre et godt arbejdsmiljø.

Christian Dahl Pedersen siger til Avisen Danmark, at kvinder kan tilføre noget ’feminint’ til branchen. Det er skønt, at han har oplevet, at kvinder, han har arbejdet sammen med, er super dygtige, men han understreger alligevel sin sexisme, idet han forventer, at man tilføjer noget ’andet’ på grund sit køn.

Jeg ville i den grad ønske, at jeg i mit fag ikke igen og igen skulle føle mig som gæst. Ikke blive set på som et fremmedelement og som en kvinde, men som murer, der gør sit arbejde.  

Så skal vi nok få tiltrukket de rigtige kompetencer uanset køn eller for den sags skyld etnicitet, seksualitet og alle mulige andre målestokke, der er ligegyldige for jobbet.”

På Altinget.dk ser det ikke ud til, at Christian Dahl Pedersen er kommet med et modsvar til Mette, så lad os håbe, at det skyldes, at næstformanden er i fuld gang med at udvikle en strategi for en kulturændring på landets byggepladser.

I artiklen i Vice Magazine lyder overskriften den 6. juni 2018: ”Mette er murer og hænger sexistiske byggemarkeder ud på Facebook.” Her udtaler Mette:

”Det, at der er så meget opmærksomhed omkring, at jeg er en kvinde, er problematisk. Mit udseende, mine kompetencer og min krop. Det er det, der får mig til at kæmpe for ligestilling i mit fag.”

I artiklen fortæller Mette, hvordan hun allerede på uddannelsen blev set lidt skævt til:

”Når folk så mig bagfra, troede de, jeg var en fyr. Jeg har kort hår og er en drengepige – men stadig! Der er en underforstået antagelse om, at jeg skulle være en mand for at være murer. Eller hvis jeg stod i mine murerbukser, som er hvide, så troede de, jeg var maler, fordi malere har også hvide bukser på, og fordi det er mere udbredt med kvindelige malere end kvindelige murere. Det, som jeg bemærkede mest, og som også gør mest ondt indeni, er, at der hele tiden, både direkte og indirekte, bliver stillet spørgsmål ved, om jeg nu også kan udføre mit arbejde og udføre det godt. Til mine kompetencer og fysik som kvinde. Jeg skal hele tiden høre folk sige: ”Er det ikke for hårdt for dig?”, ”Du er jo ikke så stærk”, ”Nej nej nej, stop det der. Du bliver nedslidt, du er kvinde, og du kan jo ikke holde til så meget.” Det sætter mig i en situation, hvor jeg føler, jeg skal forsvare, hvorfor jeg er der.”

Mette brænder dog også for at skabe et godt arbejdsmiljø og mulighed for tidlig tilbagetrækning for mennesker, der udfører fysisk hårdt og nedslidende arbejde. Det resulterede i at Mette Frederiksen (S) – før hun blev statsminister – besøgte sin navnesøster på byggepladsen. Senere var Mette Schak Dahlmann også gæst i DR’s Debatten med Clement Kjærsgaard som vært til en diskussion om tidlig tilbagetrækning for nedslidte faggrupper.

I et interview med netværket Ladies First 25. oktober 2019 giver Mette Schak Dahlmann dette råd til medlemmerne, som både er iværksættere og karrierekvinder: ”Vær tro mod dig selv, og vælg dine kampe med omhu.”

Her svarer Mette blandt andet på spørgsmålet: ”Hvilke betydnings-fulde valg har du truffet i dit arbejdsliv?”

”At jeg har turdet at tro på min egen historie. Jeg valgte håndværkerfaget, fordi jeg ikke kunne lade være, men har i en stor del af mit arbejdsliv følt, at jeg har stået uden for fællesskabet. At jeg simpelthen ikke var velkommen i mit eget fag. Selvom jeg bestod min svendeprøve med udmærkelse, var det de færreste, der troede på, at jeg var faglært, da jeg efterfølgende skulle søge arbejde. For mig er et af de mest betydningsfulde valg i mit arbejdsliv derfor, at jeg turde tro på, at ’vi’ som fag, men også som samfund, kunne gøre det meget bedre.”