METTE MURER: JEG ER JO BARE MIG

Kapitel 25

Herskerteknikker – når kvinder skal tie, blames og undertrykkes

”Jeg er helt oprigtigt så sindssygt glad for at være vært i aften, jeg er faktisk vildt stolt af at være vært. Jeg er den anden kvindelige vært på 14 år. Ja, det kan man da godt klappe ad.” 

Sådan indledte den populære tv-vært Sofie Linde sin famøse tale som vært på Zulu Comedy Galla, hvor der er tradition for, at værten holder en tale om et aktuelt emne. Gallashowet blev optaget den 26. august 2020, og klippet med Sofie Lindes tale blev offentliggjort umiddelbart efter, selvom programmet i sin helhed først blev vist den 6. september 2020. Det var der en årsag til, for talens indhold viste sig at indeholde den dynamit, der var nødvendig for at sprænge gang i den danske #MeToo-debat, der hurtigt forstummede i 2017, hvor hele resten af verden diskuterede sexisme og krænkelser af kvinder.

I talen tog Sofie Linde fat på emner som graviditet, ligestilling og uligeløn, og så nåede hun til det punkt i sin tale, som de fleste af os nok husker:

”Jeg har været i mediebranchen i 12 år, og hvis vi nu skal være ærlige, og det skal vi jo, så har jeg mødt ekstremt mange magtfulde mænd, der har været pisse ulækre. 

Det har jeg. Og prøv at høre ­– igen, jeg vil ikke ødelægge den gode stemning, jeg skal nok lade være med at være for specifik. 

Men altså, jeg kan jo lige fremhæve én historie, én historie fra dengang jeg var 18 år gammel og lige var startet i Danmarks Radio – og helt vildt lækker, bevares, overhovedet ikke gravid ligesom nu. 

Jeg var lige startet i Danmarks Radio, vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig, og så kommer der den her store tv-kanon op, tager fat i min arm og siger: “Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.” 

Jeg er ret sikker på, at du kigger på mig lige nu. Du ved godt selv, hvem du er. Du ved også godt, at jeg sagde nej. Men altså, det gik jo meget godt alligevel, gjorde det ikke?”

Sofie Lindes tale satte gang i en voldsom debat om sexisme og seksuel chikane. Mange mente, at hun skulle sætte navn på den store tv-boss, andre mente, at hun bare prøvede at gøre sig interessant, mens andre igen mente, at det var forkert af Linde at bringe sådan et emne op til en prisuddeling, hvor alle bare skulle hygge sig og have en god aften. Den populære tv-vært blev nu inviteret i tv-studiet for at forsvare sin tale, og mange udtrykte i debatten bekymring for mænds retssikkerhed, når kvinder tilsyneladende kunne beskylde en hvilken som helst mand for hvad som helst – mange år tilbage i tiden. Pludselig var den #MeToo-debat, som var startet i USA i 2017, en realitet i Danmark, og stadig flere kvinder stod frem i store flokke med MeToo-budskabet.

Sexisme og krænkelser er ikke kun noget, kvinder i mediebranchen er udsat for. Fænomenet findes i stribevis af brancher, og den sexisme, som Mette Schak Dahlmann har oplevet på byggepladsen, findes i direktionslokalet, i medieverdenen, i advokatbranchen, i IT-branchen, i rengøringssektoren. Hvis der overhovedet findes brancher, som kan sige sig fri, har vi vist ikke hørt om dem.

MeToo-bølgen, der med Sofie Lindes tale skyllede ind over Danmark som en tsunami, har kostet magtfulde mænd deres magtfulde jobs, og når der på den måde ruller hoveder, får det også konsekvenser. Mange mænd har følt, at jorden har slået revner under dem, og der er ganske givet endnu flere, som har sovet virkelig dårligt om natten i bekymring for, om de skulle blive det næste offer for MeToo-bevægelsen. For mange af os har det været chokerende, at det er pæne mænd, som vi ud fra deres offentlige persona har haft stor tiltro til, der bag kulisserne har krænket og begået overgreb mod kvinder. MeToo-bølgen har betydet, at der er sat gang i adskillige advokatundersøgelser, også i de politiske partier, hvor kvinder som i mange andre brancher har været udsat for chikane. I dag er det ikke kun krænkerne, der bliver blæst omkuld, men også alle de mennesker – både kvinder og mænd – som stiltiende har kendt til krænkelserne uden at gribe ind.

Cirka et halvt år før Sofie Linde holdt sin tale, havde Kvinfo for IT-forbundet PROSA gennemført en undersøgelse af sexisme og sexchikane i IT-branchen.

”Hvad ville du selv sige til, at mens du forsøger at udføre dit arbejde, får du at vide, at ”du godt nok må have en lille fisse, for at være så stram,” hvis du afviser en kollegas tilnærmelser? Hvordan ville du have det, hvis du var studerende, og en underviser til en fest dyppede en tampon i spiritus og bagefter stillede sig overskrævs over en kvindelig studiekammerat og opfordrede hende til at sutte på tamponen? Ville du synes, det er sjovt, at når du kommer hen til dit skrivebord, så ligger der en banan og to æbler i en formation, som til forveksling ligner det mandlige kønsorgan?”

Scenerne her er hentet fra den undersøgelse, Kvinfo har foretaget for Prosa[i]. Fagforeningen havde bedt om en afdækning af forekomsten af seksuel chikane og kønskrænkende adfærd. Af svarene fremgår det, at 44,5 procent af kvinderne har været udsat for en eller flere krænkende handlinger. Det tilsvarende tal for mænd er 12 procent. Der er altså ikke tale om et enkelt tilfælde hist og her, men om en samlet tendens i hele IT-branchen. Erkendelsen af, at sexisme er almindelig hverdagskost på det danske arbejdsmarked, har efter-hånden fjernet fokus fra at navngive den enkelte krænker. Som Mette Schak Dahlmann udtrykker det, er det ”systemet, vi skal ændre,” og det var også Sofie Lindes pointe, da hun nægtede at sætte navn på den store tv-kanon, der havde truet hende, hvis hun ikke gav ham et blowjob.

I dag kan vi konkludere, at krænkelser af kvinder i vid udstrækning finder sted på danske arbejdspladser, og måske i særlig høj grad på mandsdominerede arbejdspladser. Men krænkelserne finder også sted i det offentlige rum i form af cat-calling, voldtægter og digital chikane m.v. De finder sted bag hjemmets fire vægge, hvor langt flere kvinder end mænd er udsat for både fysisk vold, psykisk vold, seksuel vold, økonomisk vold, stalking og digitale krænkelser.

På nettet bliver selv piger og helt unge kvinder chikaneret, afpresset og truet til at klæde sig af foran kameraet, og mange kvinders profilbilleder er blevet stjålet og klippet sammen med kroppe, der ikke tilhørte dem, for at blive delt på internetsider og i lukkede fora.

Alt for mange kvinder bliver voldtaget, uden at det får konsekvenser for gerningsmanden, og det var en vigtig grund til at et enigt Folketing vedtog at indføre den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse den 17. december 2020. Blandt front-kæmperne for den nye samtykkebaserede lov var Every Day Sexism Project Denmark, som er en NGO, der er drevet af frivillige. Formålet er at bekæmpe og oplyse om den hverdagssexisme, som primært kvinder oplever, det vil sige kønsrelateret undertrykkelse og negativ forskelsbehandling af forskellig art. Mange flere har også kæmpet for samtykkeloven. Journalist Kirstine Holst har på de sociale medier, i debatindlæg og på tv fortalt om, hvordan hun blev voldtaget af en tidligere ven. Gerningsmanden blev frikendt og er derfor principielt uskyldig, men Holst er stået fast og har holdt fast i sine personlige oplevelser. Under hele #MeToo-bølgen har der været stemmer fremme i debatten med det synspunkt, at kvinder skal være bedre til at sige fra. Det er en form for ’victim-blaming’, hvor vi i debatten giver den enkelte kvinde skylden for, at hun har været udsat for overgreb. Argumentet er, at hun jo bare kunne have sagt fra eller have dyrket kampsport. Det førte til, at Kirstine Holst fik den geniale ide den 20. juni 2021 at starte hashtagget #dajegsagdefra, hvor danske kvinder deler historier om overgreb, der er eskaleret, efter at ofret har gjort modstand. Det er så let at brøle et budskab ud i medierne om, at kvinder bare kan sige fra, men ifølge psykologer er det slet ikke så let at gøre, som det kan lyde.

Blandt andet udtaler psykolog Signe Hegestand i Berlingske den 22. juli 2021 om den ’fryserefleks’, som kvinder kan opleve, og som gør dem ude af stand til at reagere: 

”Det er en impuls, som kommer fra vores centralnervesystem – fra den såkaldte krybdyrhjerne. I den situation bliver ens normale analyse- og beslutningsapparat slet ikke aktiveret. Det er en ren refleks, som kroppen har, for at forhindre yderligere skader mod den.”

Ifølge Hegestand kan man godt træne kampsport, så man kan slå igen. Men selv trænede soldater, der har været i kamp, oplever handlingslammelse. Når folk fryser eller er paralyserede, oplever de også at føle sig fjerne fra situationen. Det er ifølge Hegestand en måde at sikre, at vi kommer gennem voldsomme situationer med færrest mulige skader og traumer.

”Selv voldsofre bliver frustrerede over, at de ikke gjorde noget andet. Men vi er, om man så må sige, bare mennesker. Skammen kommer netop ind, fordi man bagefter ikke kan forstå, at man frøs. Men man må forstå, at det simpelthen bare er reflekser, der tager over. Man har ingen kontrol over det.”

Når kvinder – og mænd – bliver udsat for seksuelle krænkelser, er det et udtryk for magtmisbrug, og det er det, der gør seksuel chikane og seksuelle krænkelser yderligere problematisk på arbejdspladsen. Krænkeren er ofte en overordnet med magt, og det gør det sværere for den enkelte at stå op imod og anmelde krænkelserne. Som Mette Schak Dahlmann påpeger, risikerer den enkelte kvinde at miste sit job på den bekostning og dermed sit – og måske sine børns – levebrød. På den måde kan seksuelle krænkelser ses som en konsekvens af magtstrukturer på arbejdsmarkedet og dermed som en hersker-teknik. I debatten trådte en overlæge på et tidspunkt frem og fortalte, hvordan han blev udsat for sexchikane af sygeplejersker, som var i overtal.

Nogle vil sige, at de patriarkalske strukturer, hvor manden magtmæssigt rangerer højere end kvinden, stadig lever i bedste velgående i Danmark, selv om vi er mange, der har en oplevelse af, at vi er et ligestillet samfund, der byder på lige muligheder til alle. Ikke desto mindre rammer såvel seksuel chikane som shitstorms i højere grad kvinder end mænd. Den 4. august 2021 bragte Journalisten.dk og flere dagblade en artikel om, at forskere fra IT-Universitetet har skabt et værktøj, der kan luge ud i kvindehad og sexistiske kommentarer på sociale medier. For at udvikle værktøjet har forskerholdet ifølge fagbladet gransket godt 28.000 brugerindlæg fra Facebook, Twitter og Reddit og klassificeret hver kommentar i forskellige kategorier og grader af sexisme.

Undersøgelsen vurderer, at 7.500 af de 28.000 kommentarer er ’grove’, mens 2.000 af dem er direkte kvindefjendske. Ifølge lektor på IT-Universitet Leon Derczynski, som har været med på forskerholdet, kan algoritmen være et nyttigt værktøj for danske medier til luge ud i de betændte kommentarspor. Men det er ikke et vidundermiddel.

”Vi vil i første omgang give moderatorer og community managere en mulighed for at få indsigt i, hvilke udfordringer de må have i deres kommentarspor. Men værktøjet må aldrig stå i alene. Det kan bruges til at udpege indhold, som kan være sexistisk eller grænse-overskridende, men i sidste ende skal der være en menneskelig vurdering,” siger han til Journalisten.

Krænkelser mod kvinder både on- og offline gør Berit Ås’ såkaldte herskerteknikker relevante. Den norske kvindeforsker skrev om i alt fem herskerteknikker. Teknikkerne er:

1. Usynliggørelse
2. Latterliggørelse
3. Tilbageholdelse af information
4. Dobbeltafstraffelse
5. Påføring af skyld og skam.

Mette har som mange andre kvinder oplevet at blive usynliggjort, latterliggjort og ikke taget alvorligt i sin kamp for en dør for badet i skurvognen, og hun er blevet udskammet i shitstorms, der kan tage pippet fra selv den bedste.

Den 25. november 2020 udgav Rådet for Nordisk Samarbejde en kortlægning af nordiske mænds tilhørsforhold til kvindehadske internetfælleskaber. Kortlægningen viser, at omkring 850 nordiske unge mænd er aktive i kvindehadske internetfora. Rapporten peger på, at fællesskabernes nedsættende sprog og synet på kvinder flytter over på gængse sociale platforme. Rapporten beskriver forskellige grupper. Der er fx de såkaldte INCEL – mænd som er i ufrivilligt cølibat – som mødes om en fælles forståelse af, at kvin­der har frataget dem deres ret som mænd til sex. Det kan være de såkaldte MRA (Mens Rights Activists), som anser kvinders rettigheder og feminisme som en direkte trussel mod samfundet, der skal bekæmpes. Rapporten påpeger, at de unge mænd til at begynde med søger fællesskaberne, fordi de er sårbare og ensomme. Men for at blive en del af broderskabet påtager de sig de kvindefjendske holdninger og værdier, fordi sammenholdet vejer tungere end holdningen. Rapporten, som har titlen The Angry Internet er fra Center for Digital Pædagogik, og den bygger på over 100.000 kvindehadske posts og kommentarer på internetfællesskaber.

Det var den tidligere ligestillingsminister Mogens Jensen, der igangsatte undersøgelsen i forbindelse med Danmarks formandskab i Nordisk Råd, og den 1. november 2019 udtalte han til pressen:

”Som en del af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2020 igangsætter jeg nu en undersøgelse af internetfora, hvor særligt unge mænd opildner hinanden til modstand mod ligestilling og kvinders rettigheder, og hvor seksuelle krænkelser og vold mod kvinder legitimeres. Vi vil undersøge, hvor udbredt denne modkultur er i de nordiske lande. Hvad der foregår i debatterne på nettet. Og hvorvidt disse internetfora flyder over og påvirker mere almindelige sociale medier, og dermed også påvirker andre unge mænds holdninger til kvinder og ligestilling. (…) Norden skal være et samfund, hvor alle – både kvinder og mænd – har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, også når den foregår på nettet. Derfor er det både et demokratisk problem og et ligestillingsproblem, når særligt kvinder udsættes for hate speech og seksuelle krænkelser på sociale medier, og som resultat fx trækker sig fra politiske diskussioner eller ikke føler, de kan udfolde sig frit.”

MeToo-bølgen har fået mange mænd til at ransage sig selv og mange til at udtale, at man som mand nærmest ikke kan tillade sig noget som helst – end ikke en gammeldags og uskyldig flirt. I et interview til Alt.dk udtaler filosoffen og erhvervsmanden Morten Albæk sig om denne problematik, idet han minder om, at ikke alle mænd er under anklage:

”De sager, hvor mænd er blevet fældet, har handlet om åbenlyst grænseoverskridende adfærd. Det mellemmenneskelige kompas, vi bør navigere efter i vores relationer, har ikke forandret sig efter Sofie Lindes tale, det er det samme som før: Så hvis du vil skabe en kærlig, respektfuld relation til et andet menneske, så skal du fortsat aktivere din emotionelle og sociale intelligens og mærke, om du får signaler, der fortæller dig, at det menneske er enten trygt eller utrygt ved dig. Om et menneske ønsker en større eller mindre intimitet med dig. Og langt de fleste mænd har heldigvis det sanselige og moralske apparatur, der gør, at de stopper sig selv, længe før de kommer til at slikke nogen i øret.”