Forskere besidder værdifuld viden, der kan forme fremtidens samfund

Når forskere deler deres indsigt, bidrager deres viden til at forme samfundet. Samtidig er forskning et stærkt bolværk mod fake news, misinformation og forsimplede sandheder, der florerer både på de sociale medier og i den offentlige debat.

8. februar 2025

Af Anne-Mette Barfod

I en tid, hvor fake news, misinformation og forsimplede sandheder florerer i den offentlige debat, er forskningens stemme vigtigere end nogensinde. Videnskabelig viden er en uvurderlig ressource, når vi skal navigere i komplekse samfundsudfordringer, træffe politiske beslutninger og styrke innovation i erhvervslivet. Derfor skal vi sikre, at forskerne ikke blot producerer viden – men også får en stemme, så deres indsigt kan gøre en forskel. Ved at styrke forskernes stemmer sikrer vi, at vigtig forskning ikke blot skabes, men også når ud, hvor den kan gøre en forskel.

I denne uge afholdt jeg sammen med cand.mag Via Christensen i Akademisk Formidlings regi et webinar for forskere i anledning af Forskningens Døgn, som er en årlig landsdækkende videnskabsfestival i Danmark, der sætter fokus på forskningens betydning for samfundet. Festivalen er arrangeret af Uddannelses- og Forskningsministeriet, og på webinaret gav vi forskere værktøjer fra kommunikationens verden til at brænde igennem med deres viden - og nå ud over universitetets mure i projektet ’Bestil en forsker’.

Forskere tøver med at tage ordet

I Danmark investerer vi massivt i forskning, og den investering skal komme os alle til gode. Det har personligt ligget mig på sinde, siden jeg midt i 1990’erne skrev ’10 historier fra forskningens verden’ som led i daværende forskningsminister Jytte Hildens projekt Forskerspirer. Dengang skrev jeg om alt fra Ørstedsatelitten til forskning i materiale til vindemøllevinger og Søren Kierkegaardforskning.

Selv om forskning og viden er af central betydning for vores samfund, er der mange forskere, som ikke i tilstrækkelig grad kommer til orde i den offentlige debat – det gælder særligt kvindelige og yngre forskere.

En undersøgelse fra fagforeningen DM viser, at 16 procent af forskerne undlader at deltage i den offentlige debat på grund af den hårde tone, mens 7 procent frygter trusler eller negative reaktioner. Desuden har 14 procent af de forskere, der har udtalt sig offentligt, oplevet trusler eller klager til deres arbejdsgiver. Det skaber en barriere for, at vigtig viden kommer i spil.

Særligt bekymrende er det, at en undersøgelse blandt ph.d.-studerende fra DM og ph.d.-netværket PAND viser, at 32 procent af de unge forskere holder sig fra den offentlige debat af frygt for reaktionerne. Når nye stemmer kvier sig ved at træde frem, risikerer vi, at forskningens rolle i samfundet svækkes.

Samtidig viser den årlige undersøgelse fra DM, at kun 5 af de mest citerede forskere i 2024 var kvinder – og der var slet ingen kvinder på top 20-listen. Det er et tankevækkende resultat, når vi ved, at kvinder er i overtal på universiteterne. Det betyder, at store mængder værdifuld viden potentielt går tabt, fordi den ikke bliver formidlet og brugt.

Vi har brug for flere stemmer i forskningens tjeneste

Hvis forskning skal styrke politiske beslutningsprocesser og innovation i erhvervslivet – og samtidig være et bolværk mod misinformation - kræver det, at flere forskere – og et bredere udsnit af dem – træder frem. Det kræver også, at vi som samfund understøtter og opmuntrer forskernes bidrag, og at journalisterne ikke altid ringer til de samme.

Forskning har en enorm betydning for vores samfund – men kun hvis den også når ud, hvor den kan gøre gavn.

I år udkommer bogen ’Ildsjæle’, som jeg har haft den store fornøjelse at skrive sammen med professor Eva Boxenbaum om hendes forskning i, hvad der skal til for at skabe permanente forandringer i organisationer og i samfundet. Og i starten af marts 2025 udkommer endnu en spændende forskningsbaseret bog.